
Et lille, personligt gruppeforløb for dig, der gerne vil forstå din sukkertrang og arbejde med de automatiske mønstre bag den gennem hypnose.
Den 3. 12. og 24. november i Odense SV
Du ved godt, at du ikke behøver den chokolade.
Du har sikkert også prøvet at beslutte dig for, at nu skal du spise mindre sukker. Måske går det rigtig fint hele dagen. Så bliver det eftermiddag, du bliver træt, eller der falder endelig ro på om aftenen, og pludselig sidder du alligevel med noget sødt.
Meget af det, vi gør hver eneste dag, sker helt automatisk. Vi gentager de samme mønstre, fordi vores hjerne har lært, at sådan plejer vi at gøre.
Det er lige præcis dét, jeg gerne vil arbejde med sammen med dig.
Vi skal være nysgerrige på din sukkertrang, finde ud af, hvad der ligger bag den, og gennem hypnose arbejde med de automatiske mønstre, så du kan begynde at skabe en ny retning.
Jeg ønsker ikke, at du går herfra og tænker, at sukker er forbudt.
Jeg ønsker, at du går herfra og mærker, at valget er dit.
Jeg hedder Joy, og jeg står bag ManiVi.
Jeg er uddannet hypnoterapeut og arbejder til daglig med mennesker, der ønsker at skabe forandringer i deres liv.
Noget af det, der fascinerer mig allermest, er vores hjerne, og hvor meget vi gør helt automatisk. Vi kan beslutte os for noget med de bedste intentioner og alligevel ende med at gøre præcis det samme som i går.
Det er netop derfor, jeg elsker at arbejde med hypnose. Her arbejder vi med de mønstre, der ligger bag vores handlinger, frem for kun at fokusere på viljestyrke.
Jeg har skabt dette gruppeforløb, fordi jeg gerne vil give flere mulighed for at opleve, hvordan hypnose kan være en del af en forandring.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i min klinik i Odense.

Jeg tror ikke på, at du mangler viljestyrke, fordi du igen ender med at spise det søde, du egentlig havde besluttet dig for at lade være med.
Vores handlinger bliver i høj grad påvirket af de mønstre og automatiske reaktioner, vi har skabt gennem tiden. Derfor giver det mening for mig at arbejde et andet sted end kun med det, du allerede ved.
I forløbet bruger jeg hypnose til at arbejde med underbevidstheden og skabe nye retninger, som støtter det, du faktisk ønsker.
Du skal ikke lære at være bedre til at kæmpe imod din sukkertrang. Jeg vil hellere hjælpe dig med at ændre det, der skaber kampen.
Vi mødes den 3., 12. og 24. november kl. 19.00 til 20.30 i min klinik i Odense SV.
Du behøver ingen erfaring med hypnose. Alt, du skal bruge under hypnosen, er klar i klinikken. Kom gerne i behageligt tøj, som du kan slappe af i.
Adresse: Gammel højmevej 205, 5250 Odense SV
Jeg åbner kun for 6 pladser på dette første hold. Du får hele forløbet til en særlig pilotpris på 995 kr.
Når din plads er booket, modtager du en bekræftelse med alt det praktiske.